tirsdag den 20. oktober 2015

Salat med spinat, æbler og valnødder

Salat til 6 pers
Ingrediensser:
- en pose spinat og andet grønt
- 2 æbler
- 1 agurk
- 1 rød peber
- Valnødder
- gedeost med honning

Dressing
- 3 spsk solsikkeolie
- 1 1/2 spsk æbleedikke
- 1/2 tsk honning
- 1/2 tsk citron
- salt og peber

Vask spinat og kom det i en stor serrveringsskål. Skær æbler, agurk og rød peber i mindre stykker. Og kom dem i skålen.
Bland ingredienserne til dressingen godt sammen. Hæld dressingen over salaten, og kom tilsidst valdnødder og gedeost på. 

mandag den 19. oktober 2015

Havregrynskugler


Havregrynskugler er i min forstand en gammel klassiker. De er hurtige at lave, smage fantastisk og man kan ikke gøre noget forkert.

Havregrynskugler (ca. 20 styks) 

Ingredienser: 
  • 100 g smør
  • 4 dl havregryn
  • 1 dl sukker
  • 2 spsk kakao
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 spsk appelsinjuice
Til pynt:
  • Kokosmel

Fremgangsmåde:
Ælt alle ingredienserne sammen og stil dem i køleskabet i en halv times tid. 
Form små kugler  og rul dem i kokosmel.
Stil dem koldt eller spis dem straks! 

Kokosnød chips


Det er efterhånden lang tid siden jeg har lagt noget ud i min opskriftsbog. Det skyldes udelukkende skolestart. Skolestart er for mig forbundet med en stor omvending ift. hvor meget tid jeg har, til at lave ting som jeg selv har lyst til. Det meste der fylder mit hoved er afleveringer og matematik :) Udover det har jeg efter feriens kaloriechok, holdt sukkerfri måned - hvilket også har resulteret i lidt færre kager fra min side af. Det holder mig dog ikke fra at lave nogle sunde snacks i ny og næ. I dag bliver det kokosnød chips. De er en million gange bedre end dem man køber i butikkerne, da man virkelig kan smage kokosen. Brug dem i mysli, på yoghurt eller i kager og salater.

Kokosnødde-chips

Ingredienser: 
  • Kokosnød
  • evt. vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Flæk kokosnødden:
Lav først 1-3 huller i det bløde område af kokosnøddens øjne.
Hæld herefter kokosvandet i et glas. Du kan drikke det eller bruge det til salatdressing eller andet.
Kom kokosnødden i en plastikpose og luk den med en stram knude.
Fyr posen med kokosnødden ned mod nogle fliser til den flækker. Det kan godt være, at man skal kaste den mere end en gang. 
Nu kan du nemt få kokosnøden ud af skallen. 

Kokosnødde chips:
Skær kokosnøddestykkerne på et mandolinjern (kniv nr. 1 eller 2) eller skær selv kokosnødden i tynde skiver. 
Bred dem ud i et lag på en bageplade (kom evt. lidt vaniljesukker på dem), og kom dem i ovnen i ca. 1 time (afhængigt af tykkelsen) på 100 grader. 
Tag kokos chipsene ud, og lad dem køle af. 

Jordbær-rabarber marmelade

Med sommeren kom sommerens frugter, og efter en tur på jordbærmarken hvor der blev plukket jordbær og købt rabarber i lange baner, blev det tid til at lave marmelade. Det smager som sommer i din mund :)

Jordbær-rabarber marmelade (ca. 4 mellemstore glas)

Ingredienser: 
600 g rabarber
500-600 g jordbær
Ca. 450 g sukker (alt efter hvor sødt man vil have det)
2 vaniljestænger

Skyl frugterne og skær dem i små stykker.
Kom frugterne i en passende gryde.
Skær vaniljekornene ud af stængerne og bland dem med lidt af sukkeret. Kom kornene samt sukkeret og de tomme stænger i gryden, og bring det i kog. Lad den småkoge i 15-25 min alt afhængigt af hvilken konsistens du vil have syltetøjet skal være. Pas på sukkeret ikke brænder på! 
Kog syltetøjsglassenen (så alle bakterier bliver dræbt) og hæld marmeladen på glassene. Kom eventuelt noget af syltetøjet i en frysepose, og frys det ned. 

søndag den 18. oktober 2015

"Danish" - kanelstang


En sikker vinder og et hyppigt valg hos bageren. En kanelstang skal for mig være snask med dej på. Det er lige hvad denne stang er: fyldt med creme og remonce, toppet med en nøddemasse - så skulle der vist være nok til alle! 

Kanelstang (1 stk.)

Dej:
  • 20 g gær
  • 3/4 dl vand
  • 20 g sukker
  • 1 lille tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 20 g smør
  • 200 g hvedemel

Creme fra “God mad let at lave":
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk maizena
  • 2½ dl mælk
  • ½ vaniljestang

Remonce:
  • 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 5 tsk kanel 

Topping:
  • 40 g hasselnødder 
  • 25 g rørsukker  

Fremgangsmåde: 

Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. Tilsæt smør i tern og mel og ælt til en smidig dej.
Lad dejen stå lunt med et viskestykke over i 30 min. Lav remonce og creme imens.

Remonce: Rør smør, sukker og kanel sammen til en masse.

Creme: Pisk æg og sukker sammen i en tykbundet gryde. Pisk maizena og mælk i. Bring cremen i kog ved konstant piskning. Kom vanilje i til sidst. Hvis cremen skal stå i noget tid: drys lidt sukker over cremen, men den afkøler, så den ikke trækker skind.


Rul dejen ud så den dækker en bageplade. Smør først remonce og dernæst creme. Rul dejen til en lang pølse (som med kanelsnegle). 
Skær/klip stangen i stykker, og læg stykkerne skiftevist til højre og til venstre. 
Læg stangen til hvile i yderligere 45 minutter. Pensl stangen med æg. Drys med rørsukker og hakkede hasselnødder. 
Bag kanelstangen ved 210 grader i 15-17 min.

Oreo is

Vaniljeis med oreos ca. 1 liter is

Ingredienser: 

  • 4 pasteuriseret æggeblommer
  • 2 dl mælk
  • 3 dl fløde
  • 140 g sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • ca 110 g oreos
Fremgangsmåde:
1. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje luftigt
2. Tilsæt mælk lidt efter lidt imens der piskes
3. Vend fløden i skålen med æggesnaps og mælk
4. Kør den i ismaskinen
5. Kom de hakkede oreos i isen kort før den har den rette konsistens, så de ikke falder til bunden.
Obs! man kan lave isen kun med fløde, men resultatet er lidt federe

søndag den 13. september 2015

Vandbakkelser med kaffeglasur eller hindbær

Vandbakkelser er en rigtig mormor-klassiker for mig. Min kusine havde pludselig en stor lyst til at spise dem, og da hun ikke er den store kagebager selv, fik hun mig overtalt til en hyggedag, hvor jeg lavede kagerne ;)
Det er det store test at lave dem, da de meget nemt kan falde sammen. Det er derfor vigtigt ikke at åbne ovnen imens de bager. I min familie har vi altid fået dem med flødeskum og kaffeglasur. Mums.

Vandbakkelser (ca. 15-20 M styks)

1 dl vand
50 g smør
1 tsk sukker
50g hvedemel
2 æg
Hvidbærskum og kaffeglasur:
Fløde
Hindbær
Ca 1/2 tsk  nescafé 
Flormelis

Fremgangsmåde:

Bring vand og smør i kog i en gryde.
Tag gryden af varmen, tilsæt mel og sukker og rør rundt.
Tilsæt et æg ad gangen og pisk til dejen er sammenhængende.
Hæld dejen i en sprøjtepose, og lav små toppe på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag vandbakkelserne i cirka 25 min ved 200 grader. (Åbn ikke ovnen imens!)
Afkøl vandbakkelserne.

Hindbærskum:
Pisk fløden til skum.
Mos hindbærerne, og bland dem i flødeskummet

Kaffe vandbakkelser: 
Bland nescafé ned i 1 tsk kogende vand. Tilføj flormelis og smag til. 
Pisk fløden. 

Skær næsten vandbakkelserne halvt over. 
Kom fløde ind i dem, og smør kaffeglasur over dem. 

lørdag den 11. juli 2015

Cookies (DE BEDSTE!)

Disse cookies er noget af det bedste jeg nogensinde kommer til at lave. De er måske simple, men nøøøj hvor siger det intet om smagen. Jeg har efterhånden masseproduceret disse cookies, og serveret dem i til alle lejligheder. Denne gang blev det på loppemarkedet i Rågeleje, hvor folk tog godt imod dem :) Jeg har, fra min amerikanske tante, fået af vide at de er bedre end hendes afdøde bedstemors. Det var da ellers det største kompliment jeg hidtil har fået :)

Chocolate cookies (ca. 14 stk.) 

Indgredienser: 

  • 140 gram smør
  • 145 gram brun farin
  • 115 gram sukker
  • 1 æg
  • 240 gram mel
  • 1 tsk salt 
  • 1 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 gram chokolade (mørk, lys eller hvid chokolade)
  • 100 gram hakkede hasselnødder 
Pisk sukker, brun farin og smør godt sammen med snoede piskeris på en røremaskine. Tilsæt æg og rør igen. 
Tilsæt salt, bagepulver, vaniljepulver, natron og mel og rør forsigtigt videre. 
Vend til sidst den hakkede chokolade og evt nogle hakkede nødder i dejen. Hvis du vil have at dine cookies har en eksemplarisk konsistens kan du lade dejen hæve i køleskabet i op til 72 timer. Hvis ikke du gider vente, kan du også få en fantastisk resultat. 
Lav klumper som trykkes lidt ned på en bageplade med god afstand, da de flyder meget ud. Bag dem i ovnen ved 175 grader (lidt mindre hvis der er varmluft). Bag den i 15-17 min alt afhængigt af din ovn, det er vigtigt at du kigger til dem, nogle kan være før færdige end andre. De er færdige når de har en gylden kant og blød midte. Cookies’ne lægges på en rist til afkøling før de enten spises, eller bevares i en lufttæt beholder. 

Mandler dyppet i hvid chokolade

Har du brug for en let snack til din eftermiddagskaffe, er disse chokoladedyppede mandler lige hvad du har brug for. 

Mandler dyppet i hvid chokolade med lakridspulver

  • Mandler
  • Hvid chokolade (hakket)
  • Lakridspulver
Smut mandlerne efter de har ligget i kogene vand. Temperer den hvide chokolade:
Smelt 3/4 af den hakkede chokolade over et vandbad, i en glasskål til (den skal ikke røre vandet) og varm chokoladen op til den når en temperatur på 40 grader. Tag chokoladen af vandbadet når temperaturen er 40 grader. Tilsæt lidt af gangen den sidste del af chokoladen og lad den køle ned til 29 grader - denne temperatur skal holdes. 
Dyp de smuttede mandler i chokoladen og kom dem hen på noget bagepapir, og drys evt. noget lakridspulver eller tørrede frugter over. 



Gulerodsbrud

Gulerodsbrud er nogle boller jeg laver gang på gang. Første gang jeg lavede dem var til min søsters fødselsdag, hvor min far havde været med til valget, da han spiste dem som barn. Bruddene er en har en mild smag og er i denne traditionelle version med gulerødder og solsikkekerner. Hunden var også interesseret, men måtte spise sit eget mad. Man kan ikke gå galt i byen, hvis man serverer disse med en skive ost på.

Gulerodsbrud (ca. 18 brud)

Ingredienser

  • 100 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 1 dl neutralt olie
  • 4 tsk salt
  • 4 spsk sukker
  • 1 kg hvedemel (man kan også vælge at blande lidt grovere mel i også)
  • 2 æg
  • 300-400 g revne gulerødder (alt efter hvor mange man vil have i) 
  • 100 g solsikkekerner

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt herefter olie, salt, sukker og tilsidst mel. Ælt dejen godt sammen. Den skal være smidig, så læg alle dine kræfter i æltning og fortsæt så lang tid muligt. 
Når dejen er smidig, skal den hæve i skålen i 30 minutter med et viskestykke over.
Tænd ovnen på 225 grader og kom bagepapir på bagepladerne. Riv gulerødderne (eller køb dem færdigrevne) og mål solsikkekernerne op. 

Når dejen er færdighævet, tager du den ud på bordet og ælter den kort igen. Nu kommer den lidt sværere del: :) Lav en slags grav i midten af dejen så du kan slå de 2 hele æg, gulerødder og kerner ud i den (se billedet til venstre). Nu kommer den sjove del. I stedet for at ælte dejen sammen, lukker du dejen rundt om de nytilføjede ingredienser, så den danner en kugle. Herefter tager du en brødkniv og skærer dejen på alle vinkler. Sørg for at æg, gulerødder og kerner er inde i dejen, så saml den lidt op sammen til sidst hvis det er nødvendigt. Det er meget klistret og helt rigtigt. 

Tag en klump af dejen og kom den på bagepladen. De bliver deforme og usammenhængige, det PERFEKT! Bollerne hæver meget så vær lidt gavmild med pladsen. 

Bag dem så i 12-15 min (afhængigt af din ovn) ved 225 grader. 


mandag den 22. juni 2015

Mormors scones

Denne scones-opskrift har jeg fået fra min mormor. Da min kusine og jeg var mindre tilbragte vi hver tirsdag eftermiddag hos vores mormor og morfar. Vi lavede scones og hyggede, derfor fik klubben sit eget navn "scones-klubben". Vi elskede dem med chokolade, og mine besteforældre foretrak dem med rosiner. Denne opskrift minder mig derfor om gode tider, og hyggelige stunder. 


Scones: 

Ingredienser: 

  • 280 g mel
  • 50 g sukker
  • 3 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 75 g koldt smør
  • 1 æg
  • 1 1/4 dl mælk
  • Evt. chokolade eller nødder og rosiner

Bland først de tørre ingredienser sammen. 
Smuldr det kolde smør i de tørre ingredienser. 
Tilføj mælk, og herefter æg, rør ikke mere end højst nødvendigt (tilføj evt. chokolade her.)(gem lidt æg til pensling). Kom dejen i køleskabet i ca. 10 min. 
Drys mel på bordet og rul den klastrede dej ud (ca. 2 cm høj), og stik den ud med en udstikker eller et glas. 

Kom dem på en bageplade og bag dem ved 190 grader i 12-15 min. 

Bananchips

Tørrede frugter er en skabelse af en hellig person. Det er den bedste sunde snack, mit næste projekt bliver at lave tørret kokosnød. Denne opskrift på tørrede bananer er meget simpel, det eneste der er brug for er en overmoden banan. Husk at de ikke bliver helt ligesom dem man køber i butikkerne, da de er tilføjet alt muligt hø. Dette er billigere, naturligere, sundere og sødere - prøv dem!


Bananchips: 

  • 1 moden banan
Skær en banan i tynde skiver. Læg bananskiverne på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen ved 100 grader varmluft i 45-60 min - til de er sprøde. Nyd dem.

Auberginepizzaer

Jeg elsker grøntsager, de er for mig en vigtigere del af et måltid end kød. Jeg slog derfor straks til da jeg fandt denne opskrift på http://www.valdemarsro.dk. Resultater blev overraskende fantastisk, der bliver ikke sidste gang jeg laver dem. 

Auberginepizzaer (to bradeplader - til 3-4 pers.)

Ingredienser: 

  • 2 auberginer
  • 1 ds hakkede tomater
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • timian (+ andre krydderier du har liggende)
  • salt og peber
Fyld: 
  • Championer
  • Gedeost
  • Oliven
  • andre spændende ting :)

Hak løg og hvidløg fint, og steg det ved mellemhøj varme til løgene er gennemsigtige. Tilføj tomat, krydderier og salt. Lad det simre i en halv time uden låg tilføj eventuelt lidt vand halvvejs). Smag til med salt og peber. 

Skær aubersinerne i skiver, og kom tomatfyldet på. Kom til sidst fyld på. 
Bag i ovnen i ca. 25 minutter. 

onsdag den 27. maj 2015

Rødbedesalat med æbler

Jeg har længe søgt og ønsket en lækker opskrift på en rødbedesalat. Det har jeg så sandelig fundet frem til nu. Denne salat er en lækker salat, som er god som tilbehør til noget grillmad på en sommerdag. Den er dejlig sund da rødbeder indeholder mange gode vitaminer. Hvis man vil have en endnu sundere version, kan man snildt bytte den 18% creme fraiche ud med en på 9%. 
Det bliver ikke sidste gang jeg laver den! 

Rødbedesalat med æbler

Ingredienser

  • 2 dl græsk yoghurt 
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • Ca 1 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 600 g rødbeder
  • 2 æbler
Topping
Persille og hasselnødder

Fremgangsmetode
Kog rødbederne til de er møre, det tager cirka 25-35 min afhængigt af deres størrelse. 
Når de er kogt skrællet man dem, og skærer dem i tern.
Skær også æblerne i små stykker.
Bland græsk yoghurt og creme fraiche, og smag til med hvidløg og citron. 
Bland dressingen med rødbeder og æbler, og pynt med hakkede hasselnødder og persille. 


onsdag den 20. maj 2015

Lagkage med kakaoflødeskum og kys

Denne lagkage er en gammel klassiker i min familie. Den er blevet lavet utallige gange til alle familiemedlemmernes fødselsdage. Det er efterhånden længe siden at der var børn i familien og den gamle klassiker er lidt blevet glemt og udbyttet med nye mere fancy kager. I morgen er det min fødselsdag, jeg havde planlagt at lave nogle lækre æble-cheesecake og kom pludselig i tanker om at jeg måtte have en lagkage på min fødselsdag. Så her får I min families hemmelige lagkageopspskrift.

Fødselsdagslagkage med kakao og kys 


Ingredienser

- 3 stk. Lagkagebunde
- 1/2 L fløde
- ca. 2 spsk kakao
- ca 70 g marengskys

Glasur
- flormelis
- kakao
- vand


Pisk fløde til en let skum. Vend forsigtigt kakao i med en dejskraber, herefter knuses kyssene og vendes i. 
Læg en lagkagebund på et serveringsfad, kom halvdelen af kakaoflødeskummen på og herefter nogle knuste kys, det gentages. Kom til sidst den tredje bund på toppen.
Bland flormelis, kakao og vand til glasur, og smør det på toppen af kagen.
Lad den eventuelt stå i nogle timer før serveringen.

Æble-cheesecake



Denne cheesecake er min fars ynglingskage selvom han ikke er en stor cheesecakefan. Jeg er personligt en kæmpem cheesecakefan og den er også en af mine favoriter. Så hvis du laver denne kage, er du næsten garanteret en succes. Vælg den ikke fra fordi den skal i ovnen tre gange, den tager ikke så lang tid da man arbejder videre når kagen er i ovnen. Min fødselsdagskage nr. 2 - man kan aldrig få for meget af det gode. 

Æble-cheesecake (en springform eller en ca. 20x35 cm form)


Ingredienser


Æblegrød: 5-6 dl (man kan snyde og købe færdiglavet, meeeen)
5-6 æbler 
1-2 dl vand
4 spsk. Sukker
1 vaniljestang
Ca. 1 tsk citron

Bund:
250 gr. hvedemel
125 gr. brun farin
100 gr. finthakkede mandler 
200 gr. koldt smør

Ostemasse: 
400 flødeost
100 g flormelis
2 s/m æg

25 g hakkede mandler

Æblegrød:
Skræl æblerne og skær dem ud i små stykker. Tilføj vand og lad æblerne koge ved svag varme, rør jævnligt i dem. Når æblerne er blevet til grød, smag til med sukker vanilje og citron. 

Smuldrerbund: 
Bland mel, farin og finthakkede mandler. Skær smørret i tern og blend det sammen. 
Tag ca. 2 dl af smuldrerdejen fra til senere, og kom resten i kageformen og pres det ned. 
Bag i 12 min ved 175 grader.

Ostemassen: 
Pisk flødeost, flormelis og æg sammen til en flydende cremet masse. Hæld den ud over den varme kage. 
Bag igen i ca. 14 min.

Smør forsigtigt de ca. 5 dl æblegrød ud over ostemassen. 
Bland resten af dejen med mandelflager og fordel det ud over æblegrøden. 
Bag videre i ca 16 min.

Kom den i køleskabet i mindst 3 timer eller natten over.


fredag den 15. maj 2015

Hvidløgs Naan brød

Naan er et af de mest velsmagende brød. Efter jeg engang lavede en omgang tørbrød, som skulle have været naan-brød har jeg ikke gidet at prøve igen, da jeg var sikker på at det krævede en stenovn for at få et ordentligt naan. Der tog jeg grufuldt fejl. Med denne opskrift kan man snildt få et dejligt blødt men sprødt naan-brød lavet på panden.
De smager bedst nylavede, men man kan godt gemme dem og så riste dem hurtigt før de skal spises. 

Naan brød (6 stk.)

Ingrediensser: 

  • 10 g gær
  • 1 dl lunken vand
  • 1tsk salt
  • 1 tsk sukker med top
  • ca. 1 dl græsk yoghurt 2 %
  • 50 g groft mel (grahams)
  • ca. 200-250 g hvedemel
  • 50 g klaret smøret eller ghee
  • ca. 3 stk hvidløg
Opløs gæren i vandet, tilsæt herefter salt, sukker, yoghurt og groft mel. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes (gem gerne noget af melet til æltningen). Ælt dejen rigtig godt til den er smidig og glat – det tager ca. 6-8 min.Dejen kommes tilbage i skålen og dækkes til med et viskestykke, lad den hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
Kom smørret i en lille gryde og smelt den ved svag varme. Når det hele er smeltet tages smørret af blusset og sættes til side. Her vil der dannes et hvidt bundfald, sigt det fra eller gør som jeg og brug den gule del af smørret. Hvis du bruger ghee skal det ikke klares, da det er klaret smør.

Del dejen i 6 stykker. Kom lidt mel på bordet og rul hver stykke tyndt ud (ikke papirstyndt, men tyndt). Varm en pande med lidt klaret smør på, kom evt et halvt hvidløg på panden - så bliver det til hvidløgsnaan, når panden er varm lægges et brød på panden og steges ca. 2-3 minutter på hver side til de er gyldne. Brødet tages af panden og smørres med lidt smeltet smør, evt. hvidløgssmør. 

fredag den 8. maj 2015

Kylling i karry med et indisk twist (evt. Ristaffel)


Min familie og jeg er meget glade for at rejse og især til Indien. Faktisk så meget at jeg tror, at jeg har været i Indien flere gange, end jeg har været i Jylland :) En af grundene til at vi tager tilbage til Indien år efter år er deres ekstremt lækre mad. Udover at have været ude for madforgiftning en gang eller to, kan jeg næsten ikke huske at jeg har fået noget mad, i Indien, som smagte dårligt. Det er bl.a. grunden til at jeg lavede denne opskrift, da jeg fik lyst til kylling i karry. Jeg har blandet en masse krydderier i opskriften for at gøre den mere eksotisk, og det er efter min smag blevet meget vellykket. 
Til en dag hvor en ganske almindelig kylling i karry bare ikke gør det:

Kylling i karry (4-6 pers.)


Ingredienser

2 spsk kokosolie
2-3 løg i skiver
2 fed hvidløg, hakket fint
1 tsk ingefær
2-3 spsk karry
1-3 tsk rød chilipulver/chiliflager
1 stk gurkemeje
1 tsk kanel
1 tsk nelliker (stødte)
1 1/2 tsk koriander
1/2 tsk spidskommen
140 g tomatpuré
400 ml hønsebouillon
400 ml kokosmælk
600 g kylling (man kan godt tilføje mere)
300-500 g ris (afhængigt af hvor mange man er)

  1. Steg løg, hvidløg og ingefær i kokosolie ved lav varme i et par minutter
  2. Tilsæt alle krydderierne (karry, chili, gurkemeje, kanel, nelliker, koriander og spidskommen)  sammen med tomatpuré og bland det med løgene
  3. Tilsæt bouillon og kokosmælk og smag det til med salt og peber
  4. Skær nu kyllingen i stykker og tilsæt den 15-20 min inden servering, hvor det skal koges færdig 
  5. Kog risene og server eventuelt med nogle af de nævnte ting nedenfor

Serveringsforslag til ristaffel:
Banan
Rosiner
Peanuts
Kokosmel
Mangochutney
Forårsløg
Sukkerærter

tirsdag den 14. april 2015

Chokoladebrownie


Denne kage opstod egentlig på en sjov måde. En fra min klasse havde været i sådan en slags klub på gymnasiet, og hun kom så tilbage med et stykke kage derfra. Jeg fik lov til at smage en bid og var straks forelsket. Jeg fik hurtigt sendt et sløret billede af opskriften - så manglede jeg bare en undskyldning for at lave den. 
Den kom så her i søndags, hvor jeg havde min såkaldte "kageklub" på besøg. Den går basically ud på, at vi mødes med hver vores kage og hygger, snakker og spiser ALT for meget kage. Min kage blev altså denne gang brownien. Jeg lavede den aftenen før, og den smagte skønnere dagen efter. Opskriften er en anelse ændret, da der bl.a. skulle meeeget sukker i den anden version. 

Chokoladebrownies

Bageform: 20 cm x 15 cm

Ingrediensser:

90 g mørk chokolade
150 g smør
125 g mel
25 g kakao
1/2 tsk bagepulver
En knivspids salt
2 æg
260 g brun farin
3 tsk vaniljesukker
100 g valnødder, hasselnødder eller pecannødder

Fremgangsmåde:
1. Opvarm ovnen til 180*C, kom noget bagepapir i bageformen. Hak chokoladen og kom den i en glasskål, tilsæt smørret og lad det smelte over et vandbad. Rør med jævne mellemrum.
Tag skålen fra varmen og lad chokoladen køle lidt af. Sigt mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en anden skål.
Pisk æggene i en tredje skål og tilsæt derefter farin og vaniljesukker. Rør ingredienserne sammen indtil de lige er blevet blandet.
Vend forsigtigt den smeltede chokolade i æggeblandingen. Vend dernæst forsigtigt melblanding og nødderne i dejen. Der må ikke være noget synligt mel.
Hæld blandingen i bageformen, udjævn toppen med en dejskraber og bag kagen i 25 minutter. Lad kagen afkøle i formen inden du skærer den i firkanter.
Server eventuelt med vaniljeis eller 18% creme fraiche og nogle bær.

lørdag den 11. april 2015

Dadelkugler med alt det gode


Disse dadelkugler er som faldende fra himlen og ned i din mave. Efter du har smagt denne version af de kendte dadelkugler, vil du ikke længere se på dem som et sundere alternativ til de gode gamle havregrynskugler, men omvendt.
Der er hverken smør eller sukker i disse fristelser, der er kun frugtsukker og kokosolie.
Så hvis du ligesom mig havde lyst til at have en sukkerfri-lørdag i solskinnet, så stop din mad-research og kom i gang.

Dadelkugler med kokos, mandler og havresgryn:

Ca. 60 små styks (jeg kan bedst lide dem som små hapser)

Det skal du bruge: 

  • 150 g dadler uden sten
  • 50 g mandler
  • 45 g kokosmel
  • 70 g havregryn
  • 4-5 spsk. kakao
  • 1 spsk. kokosolie
  • 5 spsk. mælk
  • Evt. kokosmel, havregryn, lakridspulver m.m. til at rulle dem i.

Kør dadlerne i foodprocessoren til de er i små grove stykker, tilsæt herefter mandlerne og blend til massen er blandet godt sammen. Kom kokosmel, havregryn, kakao og kokosolie, og tilsæt mælken lidt af gangen. Blend indtil massen har en konsistens, som man kan rulle kugler ud af. Hvis massen er for våd kan du tilsætte nogle flere havregryn/kokosmel, omvendt hvis den er for tør, kan du tilsætte noget mere mælk.
Havregryn

Tril dejen til små kugler. Her kan du selv vælge om du har lyst til at trille dem i noget. Du kan selv vælge hvad du vil trille dem i, jeg kan godt lide kokosmel, havregryn og lakridspulver. Hvis "pynten" ikke gider sætte sig fast, kan du lige trille kuglerne i lidt mælk først. 
Kom de færdige dadelkugler i køleskabet indtil de skal spises.

Lakridspulver





Kokos

mandag den 6. april 2015

Den eneste rigtige pandekageopskrift


Min familie har altid været store pandekagerfans. Jeg tror næsten, at jeg har lavet flere pandekager, end jeg har levet dage i mit liv. Vi har ofte spist dem i stedet for et måltid med rødt syltetøj og vaniljeis, selv da jeg var helt lille. Den eneste der aldrig har flippet en pandekage i min familie, eller lært opskriften udenad, er min far. Han elsker dem - men kun hvis de bliver serveret på et sølvfad :) Ofte har vi noget dej stående i køleskabet, så man hurtigt kan smide en klat smør og dej på panden, og så har man den lækreste pandekage på 2 minutter. Denne opskrift er fra den gode gamle bog "GOD MAD - LET AT LAVE" fra 1973, dog med et par ændringer. I bogen er der et enkelt orange bogmærke, jeg kalder det "pandekagemærket".

Pandekager:

Ca. 12 stk (vi plejer at lave dobbeltportion :)

Indgredienser: 

  • 200 g mel
  • 2 tsk sukker
  • 1/4 tsk salt
  • 1/2 - 1 vaniljestang
  • 3 æg
  • 4 dl mælk
  • 3 spsk. vand
  • Til bagning: smør 
Serveringsforslag: Is og rødt syltetøj, citron og sukker, sirup og banan m.m.

Hæld først væske, derefter øvrige ingredienser i blenderen, tag vaniljekornene ud af stangen, og blend 1-2 min. Eller rør alle ingredienser til en jævning. Hæld dejen i en kande. Lad dejen hvile i 30 min (man kan godt lade vær med det). 
Varm en pande op, og kom lidt smør på. Begynd ved pandeskaftet og drej panden, så dejen fordeler sig. Bag pandekagen ved jævn varme, til den er lysebrun. Vend den med en paletkniv, og bag den færdig. Læg dem evt. sammenfoldet eller under noget staniol, så de holder varmen. 
Så er de klar til spisning!