mandag den 22. juni 2015

Mormors scones

Denne scones-opskrift har jeg fået fra min mormor. Da min kusine og jeg var mindre tilbragte vi hver tirsdag eftermiddag hos vores mormor og morfar. Vi lavede scones og hyggede, derfor fik klubben sit eget navn "scones-klubben". Vi elskede dem med chokolade, og mine besteforældre foretrak dem med rosiner. Denne opskrift minder mig derfor om gode tider, og hyggelige stunder. 


Scones: 

Ingredienser: 

  • 280 g mel
  • 50 g sukker
  • 3 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 75 g koldt smør
  • 1 æg
  • 1 1/4 dl mælk
  • Evt. chokolade eller nødder og rosiner

Bland først de tørre ingredienser sammen. 
Smuldr det kolde smør i de tørre ingredienser. 
Tilføj mælk, og herefter æg, rør ikke mere end højst nødvendigt (tilføj evt. chokolade her.)(gem lidt æg til pensling). Kom dejen i køleskabet i ca. 10 min. 
Drys mel på bordet og rul den klastrede dej ud (ca. 2 cm høj), og stik den ud med en udstikker eller et glas. 

Kom dem på en bageplade og bag dem ved 190 grader i 12-15 min. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar