søndag den 18. oktober 2015

"Danish" - kanelstang


En sikker vinder og et hyppigt valg hos bageren. En kanelstang skal for mig være snask med dej på. Det er lige hvad denne stang er: fyldt med creme og remonce, toppet med en nøddemasse - så skulle der vist være nok til alle! 

Kanelstang (1 stk.)

Dej:
  • 20 g gær
  • 3/4 dl vand
  • 20 g sukker
  • 1 lille tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 20 g smør
  • 200 g hvedemel

Creme fra “God mad let at lave":
  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk maizena
  • 2½ dl mælk
  • ½ vaniljestang

Remonce:
  • 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 5 tsk kanel 

Topping:
  • 40 g hasselnødder 
  • 25 g rørsukker  

Fremgangsmåde: 

Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. Tilsæt smør i tern og mel og ælt til en smidig dej.
Lad dejen stå lunt med et viskestykke over i 30 min. Lav remonce og creme imens.

Remonce: Rør smør, sukker og kanel sammen til en masse.

Creme: Pisk æg og sukker sammen i en tykbundet gryde. Pisk maizena og mælk i. Bring cremen i kog ved konstant piskning. Kom vanilje i til sidst. Hvis cremen skal stå i noget tid: drys lidt sukker over cremen, men den afkøler, så den ikke trækker skind.


Rul dejen ud så den dækker en bageplade. Smør først remonce og dernæst creme. Rul dejen til en lang pølse (som med kanelsnegle). 
Skær/klip stangen i stykker, og læg stykkerne skiftevist til højre og til venstre. 
Læg stangen til hvile i yderligere 45 minutter. Pensl stangen med æg. Drys med rørsukker og hakkede hasselnødder. 
Bag kanelstangen ved 210 grader i 15-17 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar