Kagen smager helt klart bedst dagen efter den er bagt, da den her har nået at sætte sig.
Jordbærtærte (ca. til 8 pers)
- En bakke jordbær (400-500 g)
- 75 g mørk chokolade
- 125 g hvedemel
- 80 g smør
- 1 lille æg
- 1,5 spsk flormelis
- et nip salt
Mazarinmasse:
- 150 g marcipan
- 100 g blødt smør
- 100 g rørsukker
- 2 æg
- 50 g hvedemel
- 1/2 vaniljestang
Kagecreme:
- 3,75 dl sødmælk
- 3 æg
- 1,5 æggeblomme
- 135 g sukker
- 1/2 vaniljestang
- 45 g maizena
- 110 g smør
- 1,5 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Mørdej: Skær smørret i tern og bland med
flormelis, salt og hvedemel. Arbejd smørret ind i melet, så konsistensen bliver
som brødkrummer. Mørdejen kan med fordel køres på en røremaskine eller med en
el-mixer med snoede kroge, men ellers så arbejd hurtigt, så smørret ikke bliver
varmt.
Pisk ægget grundigt sammen og kom det i smørblandingen. Bland hurtigt ægget ind i dejen – uden
at ælte for meget. Den skal bare lige hænge sammen. Hvis man gør det på
maskine, så lad den køre, til massen er nogenlunde homogen, og så pres bare
dejen sammen til sidst.
Pak mørdejen ind i film, og lad den hvile i køleskabet i
mindst en time. Når dejen har hvilet, så rulles den ud med lidt hvedemel. Smør
en tærteform med løs bund og en diameter på ca. 20 cm grundigt, og tryk
tærtedejen ud i formen.
Prik tærtedejen jævnt, så eventuelle luftbobler kan slippe
ud. Kom tærtefadet med dej i fryseren. Efter 15 minutter i fryseren kan bunden
bages.
Bag dejen i 10-15 min ved 200 grader.
Mazarinmassen: Ælt marcipanen, sukker og vanilje, og
tilsæt derefter det bløde smør lidt efter lidt, til det bliver en
sammenhængende masse. Pisk så æggene i ét ad gangen og tilsæt til slut
hvedemelet.
Tag den gyldne,
forbagte tærtebund ud af ovnen og hæld mazarinmassen i.
Bag tærten i endnu 15-20 min til mazarinmassen har
sat sig og er gylden. Hak chokoladen fint og fordel den ud over den varme tærte
så det smelter. Smør chokoladen ud.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar