torsdag den 18. juli 2019

Lakrids flødeis

Opskrift fra Valdemarsro.dk

Lakrids flødeis - 400 ml is

  • 3 æggeblommer
  • 50 g rørsukker
  • 2 dl sødmælk
  • 2 dl piskefløde
  • 1/2 vaniljestang, eller 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk rålakridspulver, + lidt mere til drys

Fremgangsmåde:

Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom den tomme vaniljestang i en gryde sammen med fløde og mælk. Kog det op under omrøring.
Vaniljekornene kommes i en skål med sukker og æggeblommer og pisten til en æggesnaps.
Tag vaniljestangen op af gryden og under omrøring hældes langsomt en meget tynd stråle af den varme mælk/fløde i æggeblandingen, indtil alt mælken er hældt i.
Kom det hele tilbage i gryden og varm langsomt op, under omrøring med et piskeris. Det må ikke koge, men skal gerne omkring 85 grader varme.
Tag vaniljecremen af varmen, rør lakridspulveret i og kom det i en bøtte med låg – sæt på køl til næste dag, eller mindst 3-4 timer.
Hæld den kolde lakridsiscreme på ismaskinen og kør i indtil isen er cremet som lækker softice. Det afhænger lidt af ismaskinen hvor lang tid det tager. Kom isen i en beholder og sæt den i fryseren mindst 2 timer inden servering.
Tag gerne denne lakridsflødeis op 15-30 minutter inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar