tirsdag den 14. november 2017

Chokolade macarons



Opskrift fra Maja Vases bog "Majas Kager" fra 2017.


Chokolade macarons ca. 30-40 stk.

Bunde
  • 150 g flormelis 
  • 130 g mandelmel
  • 20 g kakaopulver 
  • 55 g æggehvide 
  • 150 g sukker 
  • 50 g vand 
  • 55 g æggehvide
Mælkechokoladeganache

  • 180 g mælkechokolade
  • 120 ml piskefløde 
  • 30 g glukosesirup 
  • 1 nip salt

Pynt: 1-2 spsk kakaopulver


Ganache:Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde, glukosesirup og salt til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Stavblend. Kom ganachen i en skål, og stil den i køleskabet i et par timer, til ganachen har sat sig.


Bunde:Sigt flormelis, mandelmel og kakaopulver i en skål, og rør 55 g æggehvide i blandingen. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og varm det til op til 118 grader. Pisk de resterende 55 g æggehvider stive i en skål, og hæld den 118 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under konstant piskning. Pisk videre, til marengsen er sej og blank og næsten afkølet. Vend lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og derefter forsigtigt resten. Kom dejen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt små cirkler (3 cm i diameter) ud på en bageplade med bagepapir. Bag bundene i ca. 10 minutter ved 175 grader varmluft, og lad dem køle af.


Samling: Kom chokoladeganachen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt ganache ud på halvdelen af bundene. Saml kagerne med de resterende bunde. Opbevar de færdige macarons i køleskabet. Sigt kakaopulver ud over kagerne lige inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar