Viser opslag med etiketten Dessert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dessert. Vis alle opslag

mandag den 26. august 2019

Key lime pie

Opskrift fra frederikkewaerens.dk

Key lime pie med marengs

Kiksebund:
  • 500g Digestive kiks
  • 200g usaltet smør, smeltet
Limecreme:
  • 8 æggeblommer (du kan evt. bruge pasteuriserede æggeblommer)
  • 2 dåser kondenseret mælk
  • Friskpresset saft og revet skal af 5 økologiske limefrugter
Marengs:
  • 4 pasteuriserede æggehvider
  • 250 g sukker
  • 1 hel vaniljestang

Fremgangsmåde

Kiksebunden. Kom kiksene i en foodprocessor eller blender og hak dem fint. Smelt smørret og bland det godt sammen med de hakkede kiks i en skål til det bliver en ensartet masse. Hæld massen over i en springform smurt med smør og beklædt med bagepapir i bunden. Tryk massen godt op af kanterne og ned i bunden. Bag kiksebunden i 20 minutter ved 170°. Når den er bagt færdig, skal den køle af, inden limecremen bliver hældt ned i tærten.
Limecremen. Æggeblommer, kondenseret mælk og limesaft hældes i en skål og piskes godt, til det bliver til en ensartet creme. Hæld limecremen på den kolde tærtebund og bag tærten ved 150° i ca. 25-30 minutter, til cremen er bagt (muligvis 30-40 min). Den må ikke virke flydende, men skal føles fast/svampet, når du forsigtigt trykker lidt på den. Lad kagen køle af.
Marengsen. Pisk æggehvider, sukker og vanilje sammen i 10 minutter til en stiv marengs. Fyld marengsen i en sprøjtepose med stjernetyl.
Pynt tærten: Når limecremen er kølet af, tages tærten ud af forment og stilles på et serveringsfad. Den pyntes ved at sætte marengsen på i små toppe. Karamelisér marengsen med en bunsenbrænder. Pas på, for det går hurtigt med flammerne! Tærten er done.

lørdag den 15. juni 2019

Bryllupskage

Dessert med mousse - til 16 personer


Chokoladebrownie

Dulce de leche med havsalt:
  • 1/2 dåse kondenseret mælk
  • ca 1 tsk havsalt
Ristede hasselnødder:
  • 100 g hasselnødder
Hindbærmousse: 
  • 4 blade husblas
  • 1 vaniljestang
  • 6 spsk rørsukker
  • 400 g frosne hindbær
  • 1/2 citron, saft og skal
  • 4 dl piskefløde
Lagkagebund: 
  • Lagkagebund
  • Rødt syltetøj
Hvid chokolademousse:
  • 2 blade husblas
  • 200 g hvid chokolade
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme
  • 2,5 dl piskefløde
Pynt: 
  • 100 g hvid chokolade
  • Friske bær
  • evt spiselige blomster eller mynte

Fremgangsmåde:

Tryk på Chokoladebrownie linket. Lav brownien og køl ned ned. 

Tag din dåse kondenserede mælk, kom den i en gryde fuldt dækket af vand. Kog i 3 timer, lad hvile i mindst 1 time. Åben dåsen og bland halvdelen af karamellen med havsalt. Smør på brownie.

Rist hasselnødderne på en hed pande, og hak i stykker. Drys over karamel. 

Kom kagen tilbage i springformen, og sæt film i kanten. 

Hindbærmousse: Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kog vaniljesukker, sukker, bær, fintrevet citronskal og citronsaft op i en lille gryde i ca. 10 min. Tag det af varmen. Sigt lagen, så du kun har bærsaften tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme bærsaft og lad det køle, til det er lunt. Pisk i mellemtiden fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet sammen med bærsaften (gerne over 3 omgange). Hæld moussen ud over kagen, og stil kagen tilbage på køl - helst i 3 timer. 

Skær lagkagebunden så den passer ned i springformern, og kom lidt rødt syltetøj på. 

Hvid chokolade mousse: Udblød husblassen i koldt vand i minimum 10 minutter. Smelt den hvide chokolade over vandbad, tag den af varmen og lad den køle af en smule. Pisk æg og æggeblomme i en skål over vandbad indtil massen tykner en smule og bliver helt glat (sørg for at have god kontrol over varmen, så du ikke laver røræg). Tag æggemassen af varmen og klem vandet let fra husblassen og opløs det i den varme æggeblanding under omrøring. Hæld herefter den smeltede chokolade i æggemassen – stadig under omrøring til massen er homogen. Pisk fløden til let skum og kom den – gerne af 3-4 omgange i chokolade/æggeblandingen indtil moussen er ensartet. Hæld moussen over lagkagebunden, og lad stå på køl i minimum 3 timer - gerne natten over. 

Pynt: Lige inden servering: Temperer den hvide chokolade, og fordel den smeltede chokolade hen over et filmbånd. Kom båndet omkring kagen. Pynt med friske bær.


tirsdag den 14. november 2017

Lakridsmacarons



Opskrift fra Majavase.dk

Lakridsmacarons ca. 30-40 stk.

Bunde:
  • 150 g mandelmel 
  • 150 g flormelis 
  • 55 g æggehvider 
  • lidt sort pastafarve 
  •  150 g sukker 
  • 50 g vand 
  • 55 g æggehvider
Lakridsganache
  • 120 g hvid chokolade 
  • 60 ml piskefløde 
  • 50 g sød lakridssirup*
  • 2-3 spsk frisk citronsaft
Ganache:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde og lakridssirup til kogepunktet i en gryde, og hæld det over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Smag til med citronsaft, og stavblend. Kom ganachen i køleskabet i 2-3 timer eller natten over. Fyld ganachen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt små toppe ud på halvdelen af bundene. Saml kagerne med de resterende bunde.


Bunde: Sigt mandelmel og flormelis i en skål, og tilsæt 55 g æggehvide og pastafarve. Rør blandingen godt sammen med en træspatel. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og varm det op til 118 grader. Pisk de resterende 55 g æggehvide stive i en skål, og hæld den 118 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under piskning. Pisk videre, til marengsen er sej og blank og næsten afkølet. Vend lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og vend derefter forsigtigt resten i. Kom dejen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt små cirkler ud på en bageplade med bagepapir. Bag bundene i 10-12 min ved 150 grader varmluft, og lad dem køle helt af.

*TIP: Lav din egen lakridssirup (fra louises madblog)

3 dl vand
2 dl sukker
3 tsk lakridspulver (halvt rålakrids, halvt fint)
Bland ingredienserne sammen i en gryde og sæt den på mellem varme og lad den koge ca 25 min. Gem i køleskabet i et forkogt glas.

Chokolade macarons



Opskrift fra Maja Vases bog "Majas Kager" fra 2017.


Chokolade macarons ca. 30-40 stk.

Bunde
  • 150 g flormelis 
  • 130 g mandelmel
  • 20 g kakaopulver 
  • 55 g æggehvide 
  • 150 g sukker 
  • 50 g vand 
  • 55 g æggehvide
Mælkechokoladeganache

  • 180 g mælkechokolade
  • 120 ml piskefløde 
  • 30 g glukosesirup 
  • 1 nip salt

Pynt: 1-2 spsk kakaopulver


Ganache:Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde, glukosesirup og salt til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Stavblend. Kom ganachen i en skål, og stil den i køleskabet i et par timer, til ganachen har sat sig.


Bunde:Sigt flormelis, mandelmel og kakaopulver i en skål, og rør 55 g æggehvide i blandingen. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde, og varm det til op til 118 grader. Pisk de resterende 55 g æggehvider stive i en skål, og hæld den 118 grader varme sukkerlage ned i æggehviderne i en tynd stråle under konstant piskning. Pisk videre, til marengsen er sej og blank og næsten afkølet. Vend lidt af marengsen i mandelblandingen, så den bliver smidig, og derefter forsigtigt resten. Kom dejen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt små cirkler (3 cm i diameter) ud på en bageplade med bagepapir. Bag bundene i ca. 10 minutter ved 175 grader varmluft, og lad dem køle af.


Samling: Kom chokoladeganachen i en sprøjtepose med en lille, rund tylle, og sprøjt ganache ud på halvdelen af bundene. Saml kagerne med de resterende bunde. Opbevar de færdige macarons i køleskabet. Sigt kakaopulver ud over kagerne lige inden servering.

mandag den 17. juli 2017

Rabarberlagkage med jordbær


Ingredienser 

• 3 lagkagebunde
• 1/2 L fløde
• 2 spsk cognac 
• 15 makroner
• 300 g jordbær

Rabarberkompot
• ca. 400 g rabarber
• ca. 70 g sukker

Kagecreme
• 2 æg
• 2 spsk sukker
• 2 1/2 dl mælk
• 1 spsk meizena 
• 1 tsk vaniljesukker

Start med at lave rabarberkompotten. Rabarberne skæres i 1 cm stykker og kommes i en gryde sammen med sukkeret. Det bringes i kog og skal stå og simrer indtil rabarberene og opløst - det tager er par minutter. Sæt den til afkøling.

Dernæst laves kagecremen. Pisk æg og sukker sammen i en tykbundet gryde. Tilføj mel og mælk i, og bring cremen i kog ved konstant piskning (så mælken ikke brænder på). Kom vanilje i. Drys sukker over cremen, mens den afkøler så den ikke trækker skind.
Pisk fløden til skum. 

Så skal lagkagen bygges. Start med at ligge en lagkagebund. Kvas makroner over den, og fordel cognacen over dem. Så kommer den kolde rabarkompot over. Og en smule flødeskum. Så endnu en lagkagebund, kagecremen og den meste af flødeskummen. 
Den tredje lagkagebund kommes på. Den resterende flødeskum. Til sidst skæres de friske jordbær i halve og fordeles over lagkagen. 

fredag den 24. februar 2017

Lækker jordbærtærte


Kagen smager helt klart bedst dagen efter den er bagt, da den her har nået at sætte sig.

Jordbærtærte (ca. til 8 pers)

  • En bakke jordbær (400-500 g)
  • 75 g mørk chokolade
Mørdej:
  • 125 g hvedemel
  • 80 g smør
  • 1 lille æg
  • 1,5 spsk flormelis
  • et nip salt
Mazarinmasse:
  • 150 g marcipan
  • 100 g blødt smør
  • 100 g rørsukker
  • 2 æg
  • 50 g hvedemel
  • 1/2 vaniljestang
Kagecreme:
  • 3,75 dl sødmælk
  • 3 æg
  • 1,5 æggeblomme
  • 135 g sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 45 g maizena
  • 110 g smør
  • 1,5 dl piskefløde

Fremgangsmåde

MørdejSkær smørret i tern og bland med flormelis, salt og hvedemel. Arbejd smørret ind i melet, så konsistensen bliver som brødkrummer. Mørdejen kan med fordel køres på en røremaskine eller med en el-mixer med snoede kroge, men ellers så arbejd hurtigt, så smørret ikke bliver varmt.


Pisk ægget grundigt sammen og kom det i smørblandingen. Bland hurtigt ægget ind i dejen – uden at ælte for meget. Den skal bare lige hænge sammen. Hvis man gør det på maskine, så lad den køre, til massen er nogenlunde homogen, og så pres bare dejen sammen til sidst.
Pak mørdejen ind i film, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time. Når dejen har hvilet, så rulles den ud med lidt hvedemel. Smør en tærteform med løs bund og en diameter på ca. 20 cm grundigt, og tryk tærtedejen ud i formen.
Prik tærtedejen jævnt, så eventuelle luftbobler kan slippe ud. Kom tærtefadet med dej i fryseren. Efter 15 minutter i fryseren kan bunden bages.
Bag dejen i 10-15 min ved 200 grader.

Mazarinmassen: Ælt marcipanen, sukker og vanilje, og tilsæt derefter det bløde smør lidt efter lidt, til det bliver en sammenhængende masse. Pisk så æggene i ét ad gangen og tilsæt til slut hvedemelet.
Tag den gyldne, forbagte tærtebund ud af ovnen og hæld mazarinmassen i.
Bag tærten i endnu 15-20 min til mazarinmassen har sat sig og er gylden. Hak chokoladen fint og fordel den ud over den varme tærte så det smelter. Smør chokoladen ud. 
KagecremeVarm mælken op i en gryde, og tag den af varmen når den koger. I en skål piskes æg, æggeblommer, sukker, vaniljekorn og maizena. Tilsæt den varme mælk. Hæld cremen tilbage i gryden, og varm cremen op ved medium varme. Rør konstant i cremen og tag den af varmen når den bliver tyk. Tilsæt nu smørret og rør det ud i cremen. Læg husholdningsfilm helt tæt på cremen, så den ikke danner kondens, og stil den på køl. Pisk fløden stiv, og vend den i cremen når den har sat sig. Pynt kagerne med creme og friske udskårede jordbær.

Citron muffins med marengs og lemon curd

Opskrift fra bloggen frkcupcake.blogspot.dk

Citron muffins med brændt marengs

Citronmuffins:
  • 3 dl hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 100 g smør (smeltet)
  • 2 dl sukker
  • 2 æg
  • 1 dl yoghurt natural/creme fraice
  • reven skal af en citron
  • saft fra 1 citron
  • ca 1 dl Lemon curd
Marengs:
  • 165 g sukker
  • 1/2 dl vand 
  • 75 g past. æggehvide
  1. Sigt mel, bagepulver og vanillesukker ned i en skål
  2. Pisk smør og sukker luftigt i en anden skål
  3. Pisk æggene i et af gangen og derefter yoghurt og citronsaft
  4. Rør begge blandinger sammen og tilsæt den revne citronskal
  5. Fyld muffinsformene med ca 1 cm dej og kom derefter ca 1 tsk lemon curd i hver muffin. Fyld formen helt op med dej
  6. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 12-14 minutter - de skal kun lige være gyldne
  7. Lad dem køle af og sprøjt derefter marengs på (se fremgangsmåde på marengsen nedenunder).
  8. Brænd marengsen med en gasbrænder til den er gylden.

Marengs:
  1. Hæld 300 sukker i vandet og kog det til det er 115 grader (rør ikke rundt, bare lad det koge)
  2. Imens Piskes æggehviderne med resten af sukkeret (30 g) 
  3. Når Sukkervandet er 115 grader hældes det i en tynd stråle ned i den piskede æggehvide, mens du pisker videre (jeg bruger en røremaskine, da der skal piskes en del)
  4. Pisk indtil sukkermassen er helt kold og "guffen" danner faste toppe.
  5. Kom den i en sprøjtepose.

Valnød-mokka-lagkage

Opskrift fra bogen "Brød og Kager" - Politikens Forlag. 

Valnød mokka-lagkage (til ca. 8 pers.)

  • 300 g valnødder
  • 200 g sukker
  • 6 stk. æggehvider
Kaffeskum
  • 5 dl piskefløde
  • 5 spsk. brun farin
  • 1,5 spsk. instant kaffe
Toppen
  • 100 g chokolade
  • 50 g smør
  • 12 halve valnødder

  1.  Forvarm ovnen til 160 grader varmluft. Beklæd en springform på 24 cm med bagepapir og smør let. 
  2.  Blend nødder og halvdelen af sukkeret, indtil nødderne er finthakkede.
  3.  Pisk æggehviderne stive, og tilsæt deet resterende sukker lidt efter lidt, imens der stadig piskes, indtil blandingen er tyk og skinnende.
  4.  Vend forsigtigt hviderne i nøddeblandingen. Hæld en tredjedel af dejen i en springform, og bag den i 35 min. (Hvis du har travlt kan du komme to bunde ind på samme tid).
  5.  Gentag bagningen 2 gange til, så der bliver tre bunde.
  6. Lad dem køle helt af på en rist, så de ikke hænger fast.
  7. Kaffeskummet: Alle ingredienser kommes i en skål. Pisk med elmixeren, indtil den er stiv og cremet.
  8. Læg en kagebund på et kagefad og fordel halvdelen af cremen på bunden.
  9. Gentag med en bund til, og slut af med den tredje bund.
  10. Glasur: Chokolade brækkes i små stykker, og smeltes over et vandbad. 
  11. Tag chokoladen af varmen og tilsæt smørret og rør rundt. Lad den køle af og spred den ud på toppen af kagen. 
  12. Pynt kanten rundt med de halve valnødder.
  13. Sæt kagen i køleskabet, indtil servering. 

    fredag den 25. marts 2016

    Hvid chokolademousse med makroner og portvin

    Hvid chokolademousse med makroner og portvin (ca. 4 portioner)

    • 150 hvid chokolade
    • 2 1/2 dl piskefløde
    • 6 pasteuriserede æggeblommer
    • 50 g rørsukker
    • 150 g makroner
    • 1-2 dl portvin
    • Jordbær til pynt

    Fremgangsmåde:

    Hak chokoladen groft og smelt den forsigtigt over et vandbad og afkøl den let. Pisk fløden til skum, og stil det til side.
    Pisk æggeblommer og sukker helt hvidt og rør den flydende chokolade i. Vend forsigtigt flødeskummet i massen lidt ad gangen. 
    Knus makronerne let og læg dem i bunden af hvert dessertglas. Dryp derefter med portvin over makronerne. Fordel chokolademousse ovenpå. 
    Stil glassene på køl i mindst 4 timer.
    Nip jordbærrene sær dem i stykker og læg dem på mousssen.