Viser opslag med etiketten Tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tilbehør. Vis alle opslag

søndag den 28. maj 2017

Hjemmelavet Vaniljesirup



Vaniljesirup (ca. 2 dl)

  • 1 1/2 dl vand
  • 1 dl rørsukker
  • 2 spsk glukosesirup
  • 1 vaniljestang
Fremgangsmåde: 
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud på et skærebræt hvor det fordeles og alle de fine sorte prikkede vaniljekorn skilles fra hinanden i 3 spsk sukker.


Kom alle ingredienserne i en gryde, inkl den flækkede vaniljestang. Kog op og lad det koge i 5-10 minutter, indtil det lige akkurat begynder at tykne en anelse. Tag et par dråber op på en tallerken og test at det ikke er blevet for tykt. Sker det, så kom blot lidt mere vand i og rør godt rundt.
Hæld vaniljesiruppen på et glas eller en lille flaske. Opbevar i køleskabet.




fredag den 25. marts 2016

Hjemmelavet Peanutbutter


Peanutbutter

  • 350 g saltede peanuts
  • ca. 1 tsk. brun farin
  • ca. 1 spsk. jordnøddeolie (eller anden neutral olie)
Ryst det værste salt af peanutsne.
Blend det meste af alle peanuts.
Tilsæt brun farin og olie - det er muligt at der skal mere olie eller vand i.
Hak de sidste peanuts groft, og tilsæt dem. 
Kom peanutbutteren i et skoldet glas. 

mandag den 19. oktober 2015

Jordbær-rabarber marmelade

Med sommeren kom sommerens frugter, og efter en tur på jordbærmarken hvor der blev plukket jordbær og købt rabarber i lange baner, blev det tid til at lave marmelade. Det smager som sommer i din mund :)

Jordbær-rabarber marmelade (ca. 4 mellemstore glas)

Ingredienser: 
600 g rabarber
500-600 g jordbær
Ca. 450 g sukker (alt efter hvor sødt man vil have det)
2 vaniljestænger

Skyl frugterne og skær dem i små stykker.
Kom frugterne i en passende gryde.
Skær vaniljekornene ud af stængerne og bland dem med lidt af sukkeret. Kom kornene samt sukkeret og de tomme stænger i gryden, og bring det i kog. Lad den småkoge i 15-25 min alt afhængigt af hvilken konsistens du vil have syltetøjet skal være. Pas på sukkeret ikke brænder på! 
Kog syltetøjsglassenen (så alle bakterier bliver dræbt) og hæld marmeladen på glassene. Kom eventuelt noget af syltetøjet i en frysepose, og frys det ned. 

fredag den 15. maj 2015

Hvidløgs Naan brød

Naan er et af de mest velsmagende brød. Efter jeg engang lavede en omgang tørbrød, som skulle have været naan-brød har jeg ikke gidet at prøve igen, da jeg var sikker på at det krævede en stenovn for at få et ordentligt naan. Der tog jeg grufuldt fejl. Med denne opskrift kan man snildt få et dejligt blødt men sprødt naan-brød lavet på panden.
De smager bedst nylavede, men man kan godt gemme dem og så riste dem hurtigt før de skal spises. 

Naan brød (6 stk.)

Ingrediensser: 

  • 10 g gær
  • 1 dl lunken vand
  • 1tsk salt
  • 1 tsk sukker med top
  • ca. 1 dl græsk yoghurt 2 %
  • 50 g groft mel (grahams)
  • ca. 200-250 g hvedemel
  • 50 g klaret smøret eller ghee
  • ca. 3 stk hvidløg
Opløs gæren i vandet, tilsæt herefter salt, sukker, yoghurt og groft mel. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, mens dejen æltes (gem gerne noget af melet til æltningen). Ælt dejen rigtig godt til den er smidig og glat – det tager ca. 6-8 min.Dejen kommes tilbage i skålen og dækkes til med et viskestykke, lad den hæve ca. 2 timer til dobbelt størrelse.
Kom smørret i en lille gryde og smelt den ved svag varme. Når det hele er smeltet tages smørret af blusset og sættes til side. Her vil der dannes et hvidt bundfald, sigt det fra eller gør som jeg og brug den gule del af smørret. Hvis du bruger ghee skal det ikke klares, da det er klaret smør.

Del dejen i 6 stykker. Kom lidt mel på bordet og rul hver stykke tyndt ud (ikke papirstyndt, men tyndt). Varm en pande med lidt klaret smør på, kom evt et halvt hvidløg på panden - så bliver det til hvidløgsnaan, når panden er varm lægges et brød på panden og steges ca. 2-3 minutter på hver side til de er gyldne. Brødet tages af panden og smørres med lidt smeltet smør, evt. hvidløgssmør.