Viser opslag med etiketten Cheesecake. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cheesecake. Vis alle opslag

tirsdag den 14. november 2017

Pære-cheesecake


Opskrift fra majavase.dk

Cheesecake med pære (ca. 8 personer)

Kiksebund
  • 250 g havrekiks
  • 2 tsk stødt kanel
  • 100 g smør
Fyld
  • 2 blade husblas
  • saft af 1/2 citron
  • 75 g brun farin
  • korn af 2/3 vaniljestang
  • 300 g flødeost
  • 120 g smør
Karamelganache
  • 200 g hvid chokolade (dulcey fra Valrhona 32%)
  • 100 ml piskefløde
  • 15 g glukosesirup
Pynt
  • 5 små, grønne pærer
  • citronsaft

Fremgangsmåde:

Kiksebund:
  • Blend kiks til krummer, og kom dem i en skål sammen med kanel.
  • Smelt smør i en lille gryde, og rør det i kiksemassen.
  • Fordel kiksemassen i en springform (18 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Sørg for at dække både bund og kant.
  • Tryk massen godt sammen med fingrene.
  • Sæt formen i køleskabet, mens du laver fyldet.
Fyld:
  • Udblød husblas i koldt vand.
  • Varm citronsaft, brun farin og vaniljekorn forsigtigt op i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
  • Vrid husblassen fri for vand og rør den ud i den varme sirup.
  • Lad siruppen køle af til håndvarm.
  • Pisk flødeost og skyr let og luftigt, og vend forsigtigt den håndvarme sirup i. Fordel cheesecakefyldet i kiksebunden, og sæt kagen tilbage i køleskabet, mens du laver ganachen.
Karamelganache:
  • Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
  • Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen.
  • Vent et øjeblik.
  • Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade.
  • Stavblend ganachen, og fordel den oven på cheesecakefyldet.
  • Stil kagen tilbage i køleskabet i ca. 3 timer, til kagen har sat sig, eller natten over.
Pynt:
  • Skær pærerne i kvarte, og fjern kernehus.
  • Skær kvarterne i ultratynde skiver på et mandolinjern, og dyp dem i citronsaft, så de ikke bliver brune.
  • Dup dem tørre med lidt køkkenrulle.
  • Placer pæreskiverne på tærten, så de danner en rose. Start i kanten og bevæg dig indad.

søndag den 28. maj 2017

Cheesecake med hvid chokolade, citron og lakrids

Opskrift inspireret af majavase.dk

Cheesecake med lakrids, citron og hvid chokolade (ca. 11 pers.)

Lakridskiksebund:
  • 200 g havrekiks
  • 1 1/2 tsk rålakrids fra Johan Bülow
  • 75 g smør
Cheesecakefyld:
  • 3 blade husblas
  • 100 ml citronsaft (fra ca. 3 citroner)
  • 150 g hvid chokolade
  • 150 g flødeost
  • 100 g sukker
  • 150 ml piskefløde
Pynt:
  • Hindbær (ca. 350 g)
Lakridskiksebund: 

Kom kiks i en frysepose, og knus dem med en kagerulle.
Bland kiksekrummer og rålakridspulver i en skål.
Smelt smør, og rør det i kiksekrummerne.
Placer en kagering eller springform (16 cm i diameter) på et skærebræt beklædt med bagepapir, og kom massen heri.
Kom kiksemassen i bunden og op ad kanten – gerne lidt rustiskt – og tryk det godt sammen med fingrene.
Kom bunden i fryseren, mens du laver fyldet.

Cheesecakefyld: 
Udblød hublas i koldt vand. 
Varm citronsaft op i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
Vrid husblassen fri for vand, og rør ud i den varme saft. 
Lad saften køle af til håndvarm.
Pisk flødeost og sukker let og luftigt i en skål.
Vend forsigtigt den håndvarme citronsaft i.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og vend den forsigtigt i massen.
Pisk fløden til let skum, og vend den i.
Fordel massen oven på kiksebunden, og sæt kagen i fryseren i 2-3 timer, til kagen har sat sig og er godt kold.
Skub/lirk forsigtigt kagen ud af kageringen. (Hvis den sidder for godt fast, kan du give ydersiden af ringen en hurtig tur med din brûlée-brænder. Så slipper den nemt.)
Stil kagen i køleskabet indtil servering.

fredag den 24. februar 2017

Jordbær cheesecake

Opskrift fra cutecarbs.com

Jordbær cheesecake

Kiksebund
  • 150 g digestive
  • 80 g smeltet smør
Cheesecake-masse
  • 1 vaniljestang (den tomme stang skal gemmes til geléen)
  • 100 g sukker
  • 400 g flødeost
  • 150 g græsk yoghurt (10%)
  • Saft fra usprøjtet halv citron
  • 3 husblas
  • Friske jordbær
Jordbær-gelé
  • 150 g frosne jordbær
  • 1 tom vaniljestang
  • 3 spsk sukker
  • 2 husblas
  • 8 spsk vand
Bund: Knus kiksene og bland dem med det smeltede smør og pres massen til en bund i en springform (17 cm). (Hvis du bruger en større form, så lav en større portion)

Cheesecake-masse: 
  1. Pisk flødeost, græsk yoghurt, sukker og vaniljekorn sammen
  2. Udblød husblas, smelt det over vandbad – brug citronsaft og lidt creme til at afkøle husblassen med, så det får ca. samme temperatur som ostecremen, inden du tilsætter det i ostemassen
  3. Skær nogle jordbær i halve stykker og læg dem langs kanten ovenpå kiksebunden, det er vigtigt, at de står helt tæt på kanten, inden du hælder ostecremen over kagen.
  4. Sæt kagen i køleskabet i minimum en time
Jordbær-gelé:
  1. Kog vand, jordbær, den tomme vaniljestang og sukker ved svag varme i ca. 10 minutter
  2. Blend jordbær-massen og si den tilbage i gryden
  3. Varm massen ved svag varme og tilsæt husblas – tag gryden af varmen og lad massen køle af under omrøring
  4. Kom den afkølede jordbær-gelé på cheesecaken – og lad kagen stå på køl i minimum 5 timer – gerne natten over