Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snacks. Vis alle opslag

fredag den 25. marts 2016

Hjemmelavet Knækbrød

Knækbrød ca. 25 stk. (opskrift fra amo)

  • 200 g Hvedemel
  • 1/4 dl olie 
  • ca. 2 dl vand
  • 50 g havregryn
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g hørfrø
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g sesamfrø
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne sammen og ælt dem til en fast dej.
Tag to stykker bagepapir og læg halvdelen af dejen mellem dem. Rul dejen så tyndt ud som muligt.
Skær dejen ud med en skarp kniv eller udstikkere.
Læg bagepapiret med knækbrødene over på en bageplade, og lav den samme proces med resten af dejen. 
Pensl knækbrødene med vand og drys nogle frø eller havregryn over. 
Bag dem i ca. 25 min i en 200 grader varm ovn (180 grader varmluft) - eller til de er gyldne.
Lad dem køle af på en rist. 


søndag den 21. februar 2016

Nemme flødekarameller



Inspiration fra louises madblog :)

Hurtige flødekarameller lavet i mikroovn på 10 min.

Ingredienser:

  • 1 dl piskefløde
  • 1/2 dl lys sirup
  • 2 spsk glukosesirup
  • 1/2 sukker
  • 1/2 tsk havsalt
Bland alle ingredienser i en stor ovnfast skål. Blandingen koger meget op, så derfor skal den være stor.
Sæt skålen i mikroovnen ved 700W (fuld effekt) i 5 minutter.
Rør rundt i blandingen og giv det 2 min til. Lav eventuelt et tjek for at se om karamellen er færdig, ved at dyppe lidt karamel ned i et glas med koldt vand. Efter 30 sek. skulle det kunne formes lidt en blød kugle. 
Hæld massen op i en lille form beklædt med bagepapir. 
Når karamellen er helt afkølet, klippes det i mindre stykker (eller skæres med en skarp kniv).
Herefter kan du lade dem være som de er, eller dyppe dem i tempereret chokolade :) - så de smager som guldkarameller.

mandag den 19. oktober 2015

Havregrynskugler


Havregrynskugler er i min forstand en gammel klassiker. De er hurtige at lave, smage fantastisk og man kan ikke gøre noget forkert.

Havregrynskugler (ca. 20 styks) 

Ingredienser: 
  • 100 g smør
  • 4 dl havregryn
  • 1 dl sukker
  • 2 spsk kakao
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 spsk appelsinjuice
Til pynt:
  • Kokosmel

Fremgangsmåde:
Ælt alle ingredienserne sammen og stil dem i køleskabet i en halv times tid. 
Form små kugler  og rul dem i kokosmel.
Stil dem koldt eller spis dem straks! 

Kokosnød chips


Det er efterhånden lang tid siden jeg har lagt noget ud i min opskriftsbog. Det skyldes udelukkende skolestart. Skolestart er for mig forbundet med en stor omvending ift. hvor meget tid jeg har, til at lave ting som jeg selv har lyst til. Det meste der fylder mit hoved er afleveringer og matematik :) Udover det har jeg efter feriens kaloriechok, holdt sukkerfri måned - hvilket også har resulteret i lidt færre kager fra min side af. Det holder mig dog ikke fra at lave nogle sunde snacks i ny og næ. I dag bliver det kokosnød chips. De er en million gange bedre end dem man køber i butikkerne, da man virkelig kan smage kokosen. Brug dem i mysli, på yoghurt eller i kager og salater.

Kokosnødde-chips

Ingredienser: 
  • Kokosnød
  • evt. vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Flæk kokosnødden:
Lav først 1-3 huller i det bløde område af kokosnøddens øjne.
Hæld herefter kokosvandet i et glas. Du kan drikke det eller bruge det til salatdressing eller andet.
Kom kokosnødden i en plastikpose og luk den med en stram knude.
Fyr posen med kokosnødden ned mod nogle fliser til den flækker. Det kan godt være, at man skal kaste den mere end en gang. 
Nu kan du nemt få kokosnøden ud af skallen. 

Kokosnødde chips:
Skær kokosnøddestykkerne på et mandolinjern (kniv nr. 1 eller 2) eller skær selv kokosnødden i tynde skiver. 
Bred dem ud i et lag på en bageplade (kom evt. lidt vaniljesukker på dem), og kom dem i ovnen i ca. 1 time (afhængigt af tykkelsen) på 100 grader. 
Tag kokos chipsene ud, og lad dem køle af. 

lørdag den 11. juli 2015

Mandler dyppet i hvid chokolade

Har du brug for en let snack til din eftermiddagskaffe, er disse chokoladedyppede mandler lige hvad du har brug for. 

Mandler dyppet i hvid chokolade med lakridspulver

  • Mandler
  • Hvid chokolade (hakket)
  • Lakridspulver
Smut mandlerne efter de har ligget i kogene vand. Temperer den hvide chokolade:
Smelt 3/4 af den hakkede chokolade over et vandbad, i en glasskål til (den skal ikke røre vandet) og varm chokoladen op til den når en temperatur på 40 grader. Tag chokoladen af vandbadet når temperaturen er 40 grader. Tilsæt lidt af gangen den sidste del af chokoladen og lad den køle ned til 29 grader - denne temperatur skal holdes. 
Dyp de smuttede mandler i chokoladen og kom dem hen på noget bagepapir, og drys evt. noget lakridspulver eller tørrede frugter over. 



mandag den 22. juni 2015

Bananchips

Tørrede frugter er en skabelse af en hellig person. Det er den bedste sunde snack, mit næste projekt bliver at lave tørret kokosnød. Denne opskrift på tørrede bananer er meget simpel, det eneste der er brug for er en overmoden banan. Husk at de ikke bliver helt ligesom dem man køber i butikkerne, da de er tilføjet alt muligt hø. Dette er billigere, naturligere, sundere og sødere - prøv dem!


Bananchips: 

  • 1 moden banan
Skær en banan i tynde skiver. Læg bananskiverne på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen ved 100 grader varmluft i 45-60 min - til de er sprøde. Nyd dem.

lørdag den 11. april 2015

Dadelkugler med alt det gode


Disse dadelkugler er som faldende fra himlen og ned i din mave. Efter du har smagt denne version af de kendte dadelkugler, vil du ikke længere se på dem som et sundere alternativ til de gode gamle havregrynskugler, men omvendt.
Der er hverken smør eller sukker i disse fristelser, der er kun frugtsukker og kokosolie.
Så hvis du ligesom mig havde lyst til at have en sukkerfri-lørdag i solskinnet, så stop din mad-research og kom i gang.

Dadelkugler med kokos, mandler og havresgryn:

Ca. 60 små styks (jeg kan bedst lide dem som små hapser)

Det skal du bruge: 

  • 150 g dadler uden sten
  • 50 g mandler
  • 45 g kokosmel
  • 70 g havregryn
  • 4-5 spsk. kakao
  • 1 spsk. kokosolie
  • 5 spsk. mælk
  • Evt. kokosmel, havregryn, lakridspulver m.m. til at rulle dem i.

Kør dadlerne i foodprocessoren til de er i små grove stykker, tilsæt herefter mandlerne og blend til massen er blandet godt sammen. Kom kokosmel, havregryn, kakao og kokosolie, og tilsæt mælken lidt af gangen. Blend indtil massen har en konsistens, som man kan rulle kugler ud af. Hvis massen er for våd kan du tilsætte nogle flere havregryn/kokosmel, omvendt hvis den er for tør, kan du tilsætte noget mere mælk.
Havregryn

Tril dejen til små kugler. Her kan du selv vælge om du har lyst til at trille dem i noget. Du kan selv vælge hvad du vil trille dem i, jeg kan godt lide kokosmel, havregryn og lakridspulver. Hvis "pynten" ikke gider sætte sig fast, kan du lige trille kuglerne i lidt mælk først. 
Kom de færdige dadelkugler i køleskabet indtil de skal spises.

Lakridspulver





Kokos