fredag den 24. februar 2017

Valnød-mokka-lagkage

Opskrift fra bogen "Brød og Kager" - Politikens Forlag. 

Valnød mokka-lagkage (til ca. 8 pers.)

  • 300 g valnødder
  • 200 g sukker
  • 6 stk. æggehvider
Kaffeskum
  • 5 dl piskefløde
  • 5 spsk. brun farin
  • 1,5 spsk. instant kaffe
Toppen
  • 100 g chokolade
  • 50 g smør
  • 12 halve valnødder

  1.  Forvarm ovnen til 160 grader varmluft. Beklæd en springform på 24 cm med bagepapir og smør let. 
  2.  Blend nødder og halvdelen af sukkeret, indtil nødderne er finthakkede.
  3.  Pisk æggehviderne stive, og tilsæt deet resterende sukker lidt efter lidt, imens der stadig piskes, indtil blandingen er tyk og skinnende.
  4.  Vend forsigtigt hviderne i nøddeblandingen. Hæld en tredjedel af dejen i en springform, og bag den i 35 min. (Hvis du har travlt kan du komme to bunde ind på samme tid).
  5.  Gentag bagningen 2 gange til, så der bliver tre bunde.
  6. Lad dem køle helt af på en rist, så de ikke hænger fast.
  7. Kaffeskummet: Alle ingredienser kommes i en skål. Pisk med elmixeren, indtil den er stiv og cremet.
  8. Læg en kagebund på et kagefad og fordel halvdelen af cremen på bunden.
  9. Gentag med en bund til, og slut af med den tredje bund.
  10. Glasur: Chokolade brækkes i små stykker, og smeltes over et vandbad. 
  11. Tag chokoladen af varmen og tilsæt smørret og rør rundt. Lad den køle af og spred den ud på toppen af kagen. 
  12. Pynt kanten rundt med de halve valnødder.
  13. Sæt kagen i køleskabet, indtil servering. 

    Farmors fastelavnsboller

    Her er det sikre valg når der skal laves fastelavnsboller. Opskriften må være fra 60'erne, hvilket vel gør den antik. Jeg kan stadig huske, da jeg som barn havde den vigtige rolle at komme glasur og tivolikrymmel på.



    fredag den 25. marts 2016

    Hvid chokolademousse med makroner og portvin

    Hvid chokolademousse med makroner og portvin (ca. 4 portioner)

    • 150 hvid chokolade
    • 2 1/2 dl piskefløde
    • 6 pasteuriserede æggeblommer
    • 50 g rørsukker
    • 150 g makroner
    • 1-2 dl portvin
    • Jordbær til pynt

    Fremgangsmåde:

    Hak chokoladen groft og smelt den forsigtigt over et vandbad og afkøl den let. Pisk fløden til skum, og stil det til side.
    Pisk æggeblommer og sukker helt hvidt og rør den flydende chokolade i. Vend forsigtigt flødeskummet i massen lidt ad gangen. 
    Knus makronerne let og læg dem i bunden af hvert dessertglas. Dryp derefter med portvin over makronerne. Fordel chokolademousse ovenpå. 
    Stil glassene på køl i mindst 4 timer.
    Nip jordbærrene sær dem i stykker og læg dem på mousssen. 

    Påske-konfekt med nougat og en med cognac

    Konfekt med nougatcrunch

    • 40 g hakkede mandler
    • 10 g sukker
    • 100 g nougat
    • 300 g marcipan 
    • ca. 150 g mælkechokolade
    Brun sukkeret på en pande, og kom de grofthakkede mandler på. Lad det køle lidt af, og bland det herefter med nougat. Tril dem til kugler og rul dem med marcipan udenpå.
    Smelt chokolade over et vandbad og overtræk konfekten. Pynt evt. med noget af massen. 



    Konfekt med cognac

    • 100 g marcipan
    • ca. 1 spsk. cognac
    • Mørk chokolade til overtræk ca. 50 g
    • valnødder 
    Ælt Cognac ind i marcipanen. Del den i mindre stykker, alt efter hvilket størrelse der ønskes. Smelt chokoladen over et vandbad, og overtræk konfekten.
    Pynt med en halv valnød på hvert stykke. 


    Salat med bønner og rødbeder

    Salat med grønne bønner, rødbeder og feta

    • 600 g rødbeder
    • 1 spsk. olivenolie
    • 1 tsk. honning
    • salt
    • ca. 200 g grønne bønner
    • 1 rødløg eller 2 skalotteløg
    • feta
    • citron
    • evt. 25 g revet peberrod

    Fremgangsmåde:

    Skræl rødbederne og skær dem i strimler. Kom dem i en pose sammen med olie, honning og salt og ryst. Bag dem ved 180 grader i ca. 20 minutter, eller til de er møre med bid. 
    Nip enderne af bønnerne og damp dem i lidt saltet vand i 3-4 minutter. Skyl dem kort i koldt vand. Bland rødbeder, bønner, hakkede løg sammen.
    Skær fetaen i stykker og drys. Kom noget evt. noget citronskal, citronsaft eller peberrod over. 

    Hjemmelavet Knækbrød

    Knækbrød ca. 25 stk. (opskrift fra amo)

    • 200 g Hvedemel
    • 1/4 dl olie 
    • ca. 2 dl vand
    • 50 g havregryn
    • 50 g græskarkerner
    • 50 g hørfrø
    • 50 g solsikkekerner
    • 50 g sesamfrø
    • 1 tsk. bagepulver
    • 1 1/2 tsk. salt

    Fremgangsmåde:

    Bland alle ingredienserne sammen og ælt dem til en fast dej.
    Tag to stykker bagepapir og læg halvdelen af dejen mellem dem. Rul dejen så tyndt ud som muligt.
    Skær dejen ud med en skarp kniv eller udstikkere.
    Læg bagepapiret med knækbrødene over på en bageplade, og lav den samme proces med resten af dejen. 
    Pensl knækbrødene med vand og drys nogle frø eller havregryn over. 
    Bag dem i ca. 25 min i en 200 grader varm ovn (180 grader varmluft) - eller til de er gyldne.
    Lad dem køle af på en rist. 


    Hjemmelavet Peanutbutter


    Peanutbutter

    • 350 g saltede peanuts
    • ca. 1 tsk. brun farin
    • ca. 1 spsk. jordnøddeolie (eller anden neutral olie)
    Ryst det værste salt af peanutsne.
    Blend det meste af alle peanuts.
    Tilsæt brun farin og olie - det er muligt at der skal mere olie eller vand i.
    Hak de sidste peanuts groft, og tilsæt dem. 
    Kom peanutbutteren i et skoldet glas.