søndag den 21. februar 2016

Bananbrød alla Amerika

Banankage 1 stk i brødform

Ingredienser:

  • 140 g sukker
  • 2 æg
  • 40 g smeltet smør
  • 3/4 dl. Solsikkeolie 
  • 3-4 modne bananer
  • 3 spsk. creme fraiche eller yoghurt (jeg brugte halvt af hver)
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 215 g mel
  • 1/2 tsk. natron
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. kanel (kan udelades)
  • 1/2 tsk. salt
  • 85 g hakkede pecan- eller valnødder
Pisk sukker og æg lyst og luftigt.
Kom det smeltede smør og olien i langsomt, hæld det ikke i på en gang - imens der piskes. Kom de moste bananer, vaniljesukker og creme fraiche i og pisk videre. 
Bland mel, bagepulver, natron, kanel og salt i en skål for sig. Vend det herefter i dejen. Til sidst vendes nødderne i.
Kom dejen i en stor rugbrødsform eller 2 små. Bag kagen ved 160 grader varmluft i ca. 1 time, bedøm om der skal sølvpapir over kagen i de sidste 15 min. Lad kagen køle lidt af før der skæres i den.


Nem grundopskrift på koldhævede boller


Grundopskrift på lækre varierende boller :)

Ingredienser

  • 5 dl koldt vand
  • 20 g gær
  • 2 dl kerner og nødder
  • 1 dl havregryn
  • ca. 2-3 dl hvedemel
  • 5 dl grahamsmel og fuldkorns hvedemel
  • 1 tsk salt
Om aftenen: Kom vand og gær i en stor gryde og rør gæren ud i vandet. Tilsæt kerner, nødder, havregryn, mel og salt lidt efter lidt, og rør det sammen med en grydeske. Rør og mærk om dejen kan klare noget mere mel. Dejen skal kunne røres, uden at være flydende. Dæk dejen til med et grydelåg over.

Om morgenen: Tænd ovnen på max varmluft. Kom dejen på en bageplade ved brug af en spiseske, pensl med vand eller æg. Drys herefter med græskarkerner, solsikkekerne eller birkes. Når ovnen er klar sættes bollerne ind, og temperaturen sættes ned til 200 grader. Giv bollerne ca. 25 min. 

Nemme flødekarameller



Inspiration fra louises madblog :)

Hurtige flødekarameller lavet i mikroovn på 10 min.

Ingredienser:

  • 1 dl piskefløde
  • 1/2 dl lys sirup
  • 2 spsk glukosesirup
  • 1/2 sukker
  • 1/2 tsk havsalt
Bland alle ingredienser i en stor ovnfast skål. Blandingen koger meget op, så derfor skal den være stor.
Sæt skålen i mikroovnen ved 700W (fuld effekt) i 5 minutter.
Rør rundt i blandingen og giv det 2 min til. Lav eventuelt et tjek for at se om karamellen er færdig, ved at dyppe lidt karamel ned i et glas med koldt vand. Efter 30 sek. skulle det kunne formes lidt en blød kugle. 
Hæld massen op i en lille form beklædt med bagepapir. 
Når karamellen er helt afkølet, klippes det i mindre stykker (eller skæres med en skarp kniv).
Herefter kan du lade dem være som de er, eller dyppe dem i tempereret chokolade :) - så de smager som guldkarameller.

torsdag den 21. januar 2016

Pomfritter af søde kartofler


Fritter lavet af en sød kartofel 

Ingredienser:

  • 1 Stor sød kartofel
  • Olivenolie
  • Salt
  • Rosmarin
Skræl kartoflen eller vask den grundigt. Skær den i strimler med en skarp/stærk kniv. Kom strimlerne på en bageplade, hvor det hældes olivenolie og drysses med salt og rosmarin efter egen smag. Det hele vendes rundt så krydderierne bliver fordelt. Bag dem ved 200 grader i 35-45 min alt efter deres tykkelse. Vend rundt i fritterne undervejs, da de ellers vil blive sorte. Lad dem køle af og spis dem. 

Tunfrikadeller



Tundeller ca. 12 stk

Ingredienser: 

  • 2 ds. tun
  • 180 g løg
  • 3 spsk. hvedemel
  • 0.5 dl Sødmælk
  • 2 tsk. Timian
  • 1 tsk. oregano (eller anden krydderi evt. persille eller purløg)
  • 1 spsk. Sesamfrø
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
Tøm tundåsen for væde. Mos tunen med en gaffel i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser og rør. Stil farsen koldt i 1/2 time. Tænd op for en pande, form tundellerne og steg dem i olie. 

onsdag den 6. januar 2016

Banan musli

Inspiration fra twin-food.

Sund banan-müsli til yoghurt

Ingredienser: 


  • 150 g finvalsede havregryn
  • 150 g grovvalsede havregryn
  • 70 g kokos
  • 70 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • Ca. 80 g nødder (mandler og hasselnødder) 
  • 2 bananer
Bland alle ingredienserne undtagen banan på en bradepande.
Mos bananerne, og bland dem i müslien.
Bag müslien i ovnen i ca. 25-35 min ved 180 grader, det er vigtigt at der røres lidt rundt i det undervejs. 

søndag den 3. januar 2016

Porretærte med kalkunbacon

Porretærte med kalkunbacon og gulerødder (til ca. 4 mennesker, hvis der er en salat til ;)

Ingredienser: 
  • en tærtedej :)
  • 3 porre
  • 3 gulerødder
  • Kalkunbacon i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 4 æg
  • 1 dl creme fraiche
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk muskatnød
  • 0,5 tsk timian
  • peber
  • revet ost til toppen (fx emmentaler eller mozzarella)

 Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175º C varmluft/190º C over-under varm
Smør en tærteform med lidt fedtstof, og tryk tærtedejen ud i den. Prik til dejen med en gaffel og forbag tærten i ovnen i 8 minutter.
Rens porre og gulerødder og skær dem i skiver.
Pil og hak hvidløg, og svits det i en gryde sammen med porre og gulerødder i lidt olie nogle minutter. Tilsæt 0,5 dl vand, og
læg låg på. Lad det koge, til porrerne og gulerødderne er bløde, det tager  ca. 5 minutter. Tag låget af, og lad væden fordampe de
sidste minutter.
Kom æg i en skål sammen med creme fraiche og mælk. Rør det sammen med timian, muskat, salt og
peber.
Tilsæt porrer, gulerødder og kalkunbacon og bland det godt sammen. Fordel æggemassen ud over tærtebunden.
Fordel osten over tærten 20 min før den er færdig. 
Bag porretærten i ovnen i ca. 35-40 minutter.